Nysgerrig og undersøgende sagsbehandler

SKAT

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Østjylland

Læser du varedeklarationerne og brugsanvisningerne og undrer dig over, hvordan en vare er fremstillet eller fungerer? Kribler det i fingrene efter at pille en vare fra hinanden? Har du mod på at sætte dig ind i tekniske problemstillinger (eksempelvis inden for elektronik, kemi eller tekstil), foretage organoleptiske undersøgelser og finde rundt i en verden fuld af begreber, der ikke altid er lige klart defineret? Så er det dig, vi søger.

Arbejdsopgaven - Bindende Tariferings Oplysning (BTO)
Virksomheder kan ansøge om en BTO for at kunne beregne de økonomiske konsekvenser som f.eks. toldsatsen på varen inden den importeres/eksporteres.

Opgaven består i at kunne fastlægge varens sammensætning og dennes karakteristika i forhold til, hvad varen kan anvendes til. Til brug for opgaven med at finde varekoden anvendes der internationale- og EU-regler, som er de grundlæggende arbejdsværktøjer for udstedelse af en BTO. BTO`en binder i stor grad toldmyndigheder i Danmark og EU. Derfor er høj kvalitet i afgørelsen afgørende for både virksomhederne og os.

Din primære opgave vil være at behandle BTO ansøgninger, men derudover har vi mange andre opgaver som du på sigt også bliver en del af:

  • Vedligeholdelse af den trykte toldtarif
  • Udarbejdelse af nyhedsbreve
  • Udarbejdelse af rettelser til Forklarende Bemærkninger til Toldtariffen
  • National kontingentadministration
  • Ansvarlige for den elektroniske toldtarif – Taric
  • Undervisning
  • Deltagelse i internationale møder i henholdsvis EU kommissionen og WCO (Verdenstoldorganisationen).
  • Besvarelse af både interne og eksterne henvendelser vedr. specifikke tariferingsspørgsmål.

Regelsættet, der arbejdes efter, fastlægges af WCO og EU Kommissionen, men bliver også påvirket af forskellige domstolsafgørelser. De EU retlige principper fylder derfor meget.

Din profil - Nysgering og undersøgende af natur
Du har en relevant baggrund og erfaring, din uddannelsesmæssige baggrund kan være mange, hvis du har tolderfaring og eller tariferingskendskab er det en fordel, men det vigtigste er, at du leverer grundigt gennemarbejdede afgørelser af høj kvalitet.

De formelle sagsbehandlingsregler er en integreret del af sagsbehandlingen. En væsentlig faktor for at få succes i jobbet er din nysgerrighed i forhold til varen og det komplekse regelsæt, vi arbejder efter.

Vi forventer, at du har stærke kommunikative kompetencer, især er du særlig skarp i skriftlig fremstilling også gerne på engelsk og/eller andre sprog, ligesom du hurtigt evner at sætte dig ind i forskelligartede problemstillinger.

Da opgaverne pt. løses på forskellige lokalisationer samarbejdes der på tværs og meget foregår virtuelt.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og du skal være opmærksom på, at ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIG af Politiets Efterretnings Tjeneste.

Told – din nye arbejdsplads
Du bliver tilknyttet Told 22, der pt. løser opgaver fra København, Århus, Padborg og Fyn.

Du vil blive en del af Tariferingscenteret som på sigt skal samles i Århus. Dit arbejdssted er indtil videre Lyseng Alle 1, 8270 Højbjerg, hvor styrelsesdirektøren og to underdirektører skal have til huse.

Der arbejdes selvstændigt i et uformelt miljø, hvor engagerede kolleger hjælper og sparrer med hinanden. Der er en uhøjtidelig omgangstone og et godt grin er en del af hverdagen. Fleksibilitet og samarbejde er nogle af vores nøgleord.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser og eventuelt yderligere materiale senest fredag 19. januar 2018. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Gitte Kaae-Bjarke på tlf. 25 44 06 60 i hverdagene fra kl. 08.00-16.00.

Vi forventer at afholde samtaler 25. januar 2018.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Om Toldstyrelsen
Som led i regeringens plan ’Fra én til syv styrelser – skatteforvaltningen 2021’ vil SKAT fra den 1. juli 2018 blive erstattet af syv nye styrelser. De nye styrelser oprettes med ansvaret for hver sin kerneopgave inden for én juridisk myndighed under Skatteministeriet, så der sikres smidigt samarbejde på tværs af alle skatteforvaltningens opgaver.

Toldstyrelsens kerneopgave bliver at understøtte smidig handel på tværs af grænser og sikrer en effektiv toldkontrol. Styrelsen forventes bemandet med ca. 600-650 medarbejdere og får kontorer i Århus og Køge. Alle geografiafhængige opgaver bliver på deres nuværende lokationer. Læs mere om Toldstyrelsen på www.fra1til7.dk.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.


Ansøg inden 1 dag (19.01.2018)

Fuldtidsjob
Sønderjylland
Østjylland
Administration
Humaniora
Jura
Samfundsvidenskab
Økonomi & Revision
Jura
Teknik



SKAT - hurtigt overblik

Leveret af KarriereVejviser.dk


SKAT
SKAT
SKAT har til opgave at sikre, at borgere og virksomheder betaler den korrekte skat inden for de rammer, politikerne sætter.

Placering
Østbanegade 123
2100 København Ø
Hele Danmark. Hovedkontor i København.
Branche

Stat, Politik & Samfund

Hvis du gerne vil spille en aktiv rolle i samfundets udvikling, er et job i centraladministrationen måske noget for dig.

Logo: SKAT
Statistik

Hvilke jobtyper og arbejdsområder udbyder vi normalt?

Digital Designer i SKAT
Digital Designer i SKAT
Rie Scheuermann Christensen laver lige præcis det, hun gerne vil. Som Digital Designer i SKAT er hun brugerens advokat, når der skal udvikles digitale løsninger.
Nyeste tweets
Henter tweets...
Facebook feed
Henter facebook feed...
Instagram

Find fotos mm. på vores officielle Instagram-side.

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.linkedIn.com/company/skat

Karrieresider

Læs mere om os på vores karrieresider:
www.skat.dk/job

Webside

Få mere info omkring vores virksomhed på vores egne websider:

www.skat.dk/job

SKAT i Google

Er der andre informationer om os, som du burde vide? Se, hvad en Google-søgning siger.


https://jobbank.dk/job/1107125/